Af Deborah J. Nelson, Ryan McNeill og Helen Reid
LONDON (Reuters) – Sundhedsembedsmænd fra hele verden, der mødes i næste uge for at diskutere en pandemiforebyggelsestraktat, kæmper for at blive enige om finansiering til udviklingslande og foranstaltninger til at modvirke passagen af agentens patogener fra dyr til mennesker.
Mødet, der starter på mandag i Genève, er en del af igangværende forhandlinger i Verdenssundhedsorganisationens besluttende organ for at behandle pandemiske trusler i en juridisk bindende aftale. Repræsentanter fra hele 194 medlemslande kunne deltage.
Blandt problemerne, ifølge mere end et dusin personer, der er bekendt med diskussionerne, er omkostningerne ved foranstaltninger, der har til formål at imødegå risikoen for, at patogener dukker op fra dyrelivet. Risikofaktorer, hvoraf mange uforholdsmæssigt påvirker udviklingslandene, omfatter skovrydning, klimaændringer, hurtig urbanisering og handel med vilde dyr og planter.
Tidligere drøftelser om traktatforslaget, der begyndte for to år siden, fokuserede på sundhedssystemernes beredskab. Næste uges drøftelser bør dog fokusere på forebyggelse. Mange sundhedseksperter siger, at det er lige så vigtigt at finde måder at stoppe potentielle pandemier, før de dukker op, som at være forberedt, når de opstår.
“Hvis vi ikke handler på forebyggelse, vil vi se flere pandemier og mere alvorlige udbrud,” sagde Chadia Wannous, global koordinator ved Verdensorganisationen for Dyresundhed, et mellemstatsligt organ i Frankrig, der er involveret i traktatdiskussionerne.
I maj udgav Reuters en eksklusiv global analyse af miljømæssige risikofaktorer forbundet med zoonotisk afsmitning, det udtryk, videnskabsmænd bruger til at beskrive et patogens spring fra dyr til mennesker. Spild er hovedkilden til infektionssygdomme hos mennesker.
Patogener, der forårsager COVID-19, Ebola, Nipah og andre dødelige sygdomme, er forårsaget af eller nært beslægtet med naturligt forekommende vira, især blandt nogle tropiske flagermus.
Reuters-analysen viste, at antallet af mennesker, der bor i områder med høj risiko for afsmitning, for det meste flagermus-rige tropiske steder, der er tilbøjelige til hurtig urbanisering, voksede med 57 % i de to årtier, der sluttede i 2020. Næsten 1 8 milliarder mennesker, eller en af hver femte på planeten, bor nu i disse områder.
Siden begyndelsen af COVID-19-pandemien har globale sundhedsembedsmænd søgt at skabe en “pandemitraktat” for bedre at forberede sig på fremtidige udbrud.
Det styrende organ for Verdenssundhedsorganisationen, eller WHO, har håndplukket delegerede fra hver af sine seks administrative regioner rundt om i verden til at lede forhandlingerne. De delegerede mødtes regelmæssigt med repræsentanter for medlemslandene og har til opgave at indgå en aftale inden maj 2024.
Men regeringer er fortsat splittede, og de er ikke enige om nogle af de grundlag, der er nødvendige for at styrke sundhedssystemerne rundt om i verden. Disse nøglespørgsmål, som alle har hindret en koordineret global reaktion på COVID-19-udbruddet, omfatter deling af information, omkostninger og vacciner.
Divisionerne dukkede op igen i juni, da EU forhandlede nye aftaler med medicinalfirmaer om at reservere vacciner til fremtidige pandemier. Aftalerne har fået kritikere til at anklage blokken for “vaccine-apartheid”.
“Tilliden mellem højindkomst- og lavindkomstlande er kollapset,” sagde Lawrence Gostin, direktør for WHO Collaborating Center for Global and National Health Law og involveret i traktatdiskussioner.
Den nuværende ulighed mellem rige og fattige lande fremhæves allerede i første afsnit af den foreslåede traktat, som vil blive drøftet i Genève. Udkastet citerer “det internationale samfunds katastrofale svigt i at vise solidaritet og retfærdighed som reaktion på coronavirus-sygdommen”.
DELTE KONSEKVENSER
På trods af en bred konsensus om behovet for at forhindre pandemien, er forhandlerne fortsat uenige, når det kommer til detaljerne. Forud for næste uges møde, ifølge embedsmænd interviewet af Reuters, er det største problem fortsat finansiering til fattige lande.
Udviklingslandenes regeringer, der allerede kæmper for ressourcer til at styrke deres offentlige sundhedssystemer, har brug for endnu flere midler, hvis de skal investere i forebyggelse. Dette kunne omfatte foranstaltninger såsom bedre overvågning af nye sygdomme, bestræbelser på at bekæmpe skovrydning og større kontrol med udviklingen i områder, der kan blive genstand for nye afsmitninger.
I øjeblikket er sådanne foranstaltninger foreslået i traktaten gennem konceptet kendt som “One Health”, skitseret af WHO og andre internationale agenturer i en “handlingsplan” fra 2022. Konceptet forbinder menneskers velvære med dyrs og dyrs. ‘miljø .
Både USA og EU har sagt, at de støtter medtagelsen af ”One Health”-bestemmelser i en pandemitraktat.
Men som et vidtrækkende og til tider abstrakt begreb kan det være dyrt at omsætte One Health-foranstaltninger i praksis. “Lavindkomstlande ønsker ikke at påtage sig forpligtelser, medmindre de får finansiering,” sagde Gostin, fra WHO’s globale sundhedslovcenter, til Reuters. “Højindkomstlande er tilbageholdende med at garantere midler.”
Næsten alle de højest risikoområder identificeret af Reuters’ afsmitningsanalyse er i lav- og mellemindkomstlande i Asien, Afrika og Latinamerika. Men meget af skovrydningen og udviklingen i disse områder er drevet af rigere landes efterspørgsel efter mineraler, fødevarer og andre råvarer.
Delt ansvar – for ikke at nævne fælles konsekvenser – burde betyde fælles udgifter, hævder nogle embedsmænd. “Det burde være i alles fælles interesse at finde løsninger, så det ikke kun er problemerne eller økonomiske problemer i lavindkomstlande,” sagde Maria Van Kerkhove, en infektionssygdomsepidemiolog og leder af enheden for nye sygdomme hos ‘WHO’.
“Vi lever i denne indbyrdes forbundne verden, og ethvert patogen, der dukker op i en del af planeten, kan være i en anden inden for 24 til 48 timer.”
Reuters analyse identificerede højrisikoområder ved at matche placeringerne af 95 flagermus-relaterede spildovers med milliarder af økologiske observationer, herunder koncentrationer af flagermusarter, jordoverfladetemperaturer og trætab omkring steder, hvor epidemier begyndte. Analysen identificerede derefter områder rundt om i verden, hvor de økologiske forhold nu ligner hinanden.
Opdelt efter WHO’s seks administrative regioner viste analysen, at mere end 99 procent af verdens mest udsatte områder er placeret i Amerika, Afrika, Sydøstasien og det vestlige Stillehav.
Alene i Amerika findes 29 procent af højrisikoområderne, hvoraf mere end halvdelen er i Brasilien. En stor del af risikoen, fandt Reuters, er forårsaget af skovrydning i Amazonas, verdens største regnskov.
En brasiliansk embedsmand involveret i forhandlingerne, som bad om ikke at blive navngivet, fortalte Reuters, at det sydamerikanske land er en af dem, der er bekymret for en retfærdig fordeling af omkostningerne til forebyggelse. “99 procent af overvågningsforpligtelserne vil falde på udviklingslande,” sagde embedsmanden.
Brasilien leder delegationen fra Amerika i de igangværende overvejelser. Landets støtte, fortalte folk tæt på forhandlingerne til Reuters, er afgørende, hvis forebyggelsesorienterede tiltag skal indgå i det endelige udkast til traktaten.
Som ethvert land har Brasilien imidlertid sine egne interesser at forsvare, inklusive interesserne for sin massive oksekødsindustri, verdens største eksportør af oksekød.
Ikke alene har denne sektor spillet en stor rolle i skovrydningen af Amazonas, men den kan også blive ramt af krav fra rigere lande om, at traktaten skal behandle antibiotika-resistente infektioner. Ligesom rancherne hos de fleste store husdyrproducenter bruger den brasilianske oksekødsindustri i vid udstrækning antibiotika, som mange forskere mener bidrager til bakteriel resistens.
På trods af disse forskelle er den brasilianske delegation fortsat forpligtet til at arbejde hen imod en aftale.
“Forebyggelse er absolut en af de mest omkostningseffektive foranstaltninger,” sagde embedsmanden til Reuters. “Det er ubestrideligt både i forhold til menneskeliv, som er det vigtigste, men også i forhold til økonomiske ressourcer.”
(Redigering af Paulo Prada, Janet Roberts og Feilding Cage.)