Efter en banebrydende to-ugers mission sover Indiens robotudforskere hurtigt i det frysende mørke i Månens sydlige polarområde. Om de vågner, når solen skinner på dem i slutningen af denne månenat, afhænger mest af heldet.
Temperaturer nær månens poler den kan falde ned til -424°F (-253°C eller 20 K). Men hverken Chandrayaan-3’s lander, Vikram, eller dens rover, Pragyan, som lavede en historisk touchdown den 23. august – er udstyret med varmeapparater, der ellers er almindelige til månemissioner.
Disse varmelegemer, kaldet radioisotopvarmeenheder (RHU’er), fungerer ved passivt at udstråle varme for at holde hardware ombord på rumfartøjet ved bæredygtige driftstemperaturer. Oftest anvendes RHU’er i plads missioner konverterer varme genereret af det naturlige henfald af radioaktive versioner af plutonium eller polonium i elektrisk energi. Denne proces opvarmer til sidst rumfartøjets hardware, dog for det meste lige nok til at hjælpe det med at overleve meget kolde temperaturer.
Men uden sådanne magtsystemer, systemets overlevelse Chandrayaan-3Robotduoen er overladt til tilfældighederne.
Relaterede: Chandrayaan-3 rover og lander i dvaletilstand, men vågner muligvis ved udgangen af måneden
Afvej mulighederne
RHU’er er blevet brugt på månelandingsmissioner siden 1970’erne.
Lunokhod 1, som var den første succesrige måne-rover til at tilbagelægge mere end 10 kilometer (6 miles) på bare 10 måneder, havde drevet sig selv ved hjælp af solceller monteret på et stort låg. I løbet af nætterne og frem månenhan lukkede det låg for at holde sig varm indtil næste daggry med energi leveret af en polonium-210 radioisotopvarmer.
Kinas Chang’e-3-lander og rover, som landede ikke så langt fra Lunokhod 1-stedet i et stort krater på den nordvestlige del af Månen i 2013, havde lignende mekanismer om bord for at beskytte den mod de bitre månætter. Roveren, Yutu, overlevede den første nat, men permanent han mistede sin førlighed efter den anden. I de sidste fire år er dens sekshjulede efterfølger kaldet Yutu-2 imidlertid vågnet op som forventet på hver månedag.
ISRO har ikke offentligt diskuteret, hvorfor lignende radioisotopvarmere ikke blev installeret ombord på Chandrayaan-3’s Vikram lander og Pragyan rover – dog er robotduoen blevet smukt installeret nået sine videnskabelige mål i en region af Månen, der er blevet et hot spot for udforskning af rummet, takket være tilstedeværelsen af frosne vandreservoirer. Faktisk var han den første til at lande der med succes.
Relaterede historier:
– Hvorfor Chandrayaan-3 landede nær Månens sydpol – og hvorfor alle andre også ønsker at komme dertil
– Indiens Chandrayaan-3 landede på Månens sydpol – en rumpolitisk ekspert forklarer, hvad det betyder for Indien og det globale kapløb til månen
– Indien tester faldskærme til Gaganyaan besætningskapsel ved hjælp af raketslæde (video)
Landeren overskred endda sine missionsmål, da den formåede at “hoppe” til månens overflade og lancerede sig selv opad omkring 40 centimeter og lidt tættere på sin ledsager Pragyan, som på det tidspunkt allerede var sat i flyvning. .
Hvad angår forberedelsen af robotparret til dets første månenat, var batterierne om bord på Chandrayaan-3’s Pragyan rover fuldt opladet, før den blev sat på standby, sagde den indiske rumforskningsorganisation i en erklæring, det indiske rumagentur, der administrerer denne mission. sende på X (tidligere Twitter).
“Efter solnedgang er der ingen strøm,” sagde Arun Sinha, en tidligere senior ISRO-forsker, til Space.com forud for lanceringen af Chandrayaan-3. “Der er dog en lille chance for en ekstremt effektiv batteriopladning. Hvis dette går godt, kan der være yderligere 14 dage til rådighed.”
“Ellers vil han for altid forblive der som Indiens måneambassadør,” sagde ISRO den 2. september i en sende på X.