Frisk fra sin succes på månen er Indien nu på vej mod solen.
Nationen lancerede sit første solobservatorium i dag (2. september) og sendte Aditya-L1-rumfartøjet mod himlen oven på et Polar Satellite Launch Vehicle (PSLV) fra Satish Dhawan Space Center kl. 02:20 EDT (06:20 GMT; 11: 50.00 lokal indisk tid).
PSLV indsatte Aditya-L1 i lavt kredsløb om Jorden (LEO) som planlagt cirka 63 minutter efter liftoff, hvilket gav anledning til jubel og high fives i missionskontrol.
“Tillykke, Indien, og tillykke, ISRO [the Indian Space Research Organisation]sagde Jitendra Singh, Indiens statsminister for videnskab og teknologi, kort efter implementeringen af ISRO-lanceringens webcast.
“Da hele verden så begivenheden med tilbageholdt åndedræt, er det virkelig en solrig tid for Indien,” tilføjede Singh.
Den vellykkede opsendelse fulgte i hælene på endnu en stor milepæl for Indien: Den 23. august blev dens Chandrayaan-3-mission den første til at lande blødt nær Månens sydpol.
Chandrayaan-3 lander-rover-duoen forventes at lukke ned om cirka en uge, da den barske månenat falder på deres landingsplads. Men Aditya-L1s lange rejse er lige begyndt.
Relaterede: Fakta om solens alder, størrelse og historie
Lang vej til et godt sted at se solen
Aditya-L1 vil ikke forblive i LEO for evigt: efter en række kontroller vil den bruge sit indbyggede fremdriftssystem til at styre mod Lagrange 1-punktet (L1) af Jorden og solen, et gravitationsmæssigt stabilt punkt omkring 1 million miles væk (1,5 millioner km) fra vores planet i retning af solen.
Denne destination forklarer den sidste del af missionens navn. Og den første del er ret enkel: “Aditya” oversættes til “sol” på sanskrit.
Observatoriet på 3.260 pund (1.480 kilogram) vil ankomme til L1 om cirka fire måneder, hvis alt går efter planen. Men ifølge ISRO vil den lange rejse være det værd.
“En satellit placeret i halo-kredsløb omkring L1-punktet har den store fordel, at den kontinuerligt kan se solen uden okkultationer/formørkelser,” skrev ISRO-embedsmænd i en Aditya-L1-missionsbeskrivelse. “Dette vil give en stor fordel ved at observere solaktivitet og dens indvirkning på rumvejret i realtid.”
Faktisk er et andet rumfartøj, der studerer solen, allerede på L1: Solar and Heliospheric Observatory (SOHO), en fælles NASA-European Space Agency-mission, der blev opsendt i december 1995. (Flere andre rumfartøjer, herunder James Webb Space Telescope of NASA, er ved Jord-sol Lagrange Point 2, som er en million miles fra Jorden, i retning væk fra solen.)
Soludbrud, mysteriet om koronal opvarmning og mere
Når den først er placeret på L1, vil solsonden bruge fire videnskabelige instrumenter til at studere partiklerne og magnetfelterne i dens umiddelbare nærhed og fire mere til at kigge ind i solens overflade (kendt som fotosfæren) og dens atmosfære.
Dette arbejde vil hjælpe videnskabsmænd med bedre at forstå solaktivitet, herunder dynamikken i soludbrud og koronale masseudstødninger (CME’er), siger ISRO-embedsmænd. Flares er kraftige glimt af højenergistråling, og CME’er er enorme udbrud af solplasma.
Begge typer eksplosion kan påvirke os her på Jorden. De intense CME’er, der rammer vores planet, udløser for eksempel geomagnetiske storme, der kan forstyrre satellitnavigation og elnet. (Som en sidegevinst forstærker sådanne storme også de fantastiske lysskærme kendt som auroras.)
Aditya-L1 vil også adressere ‘koronal opvarmningsproblemet’, et af de største mysterier inden for heliofysik. Coronaen, solens tynde ydre atmosfære, er utrolig varm og når temperaturer på omkring 2 millioner grader Fahrenheit (1,1 millioner grader Celsius), ifølge NASA.
Det er omkring 200 gange varmere end soloverfladen, som “kun” er 10.000 grader F (5.500 grader C) eller deromkring. Det er stadig uklart, hvad der er ansvarligt for denne overraskende og kontraintuitive uoverensstemmelse. (Hvorfor skulle det være varmere væk fra solens kerne, hvor de energiproducerende kernefusionsreaktioner opstår?)
Aditya-L1 har også andre videnskabelige mål. For eksempel har missionen også til formål at dykke ned i solvinden, strømmen af ladede partikler, der konstant strømmer fra solen, sagde ISRO-embedsmænd. Aditya-L1 vil måle sammensætningen af solvinden og forsøge at bestemme, hvordan den bliver accelereret.
RELATEREDE HISTORIER:
— Se Chandrayaan-3s Pragyan-rover på en yndig måde undgå et månekrater (video)
— ISRO: Indiens rumforskningsorganisation
— En kraftig solstorm forstyrrer radiotransmissioner over hele Nordamerika
Og Aditya-L1 vil gøre alt dette arbejde billigt – prisen for missionen er omkring 3,8 milliarder rupier, eller 46 millioner dollars ved den nuværende valutakurs. Det er i samme spillefelt som Chandrayaan-3; Indiens første månelandingsmission kostede anslået 6,15 milliarder rupier, eller 74 millioner dollars.
Til sammenligning koster NASAs nyeste solmission, den rekordstore Parker Solar Probe, omkring 1,5 milliarder dollars. Denne ulighed bør dog ikke ses som en anklage mod NASA; lønomkostningerne er meget højere i USA end i Indien, blandt andre forskelle mellem økonomierne i de to nationer.