Med verden langt fra sit løfte fra 2015 om at bremse den globale opvarmning, beskriver en ny FN-rapport, som er afgørende for kommende klimaforhandlinger, hvor hurtigt og dybtgående energi- og finanssystemer skal ændre sig for at komme tilbage på en stærkere vej.
“Mulighedsvinduet for at sikre en beboelig og bæredygtig fremtid for alle lukker hurtigt,” advarer fredagens rapport.
Verden skal reducere emissioner af varmefangende gasser med 43 % inden 2030 sammenlignet med 2019-niveauer og med 60 % inden 2035, hedder det i rapporten. At komme dertil, siger rapporten, “kræver udfasning af fossile brændstoffer,” ved hjælp af en sætning, som internationale klimaforhandlere tidligere har undgået. Han sagde også, at udfasning af forbrændingsmotoren ville hjælpe meget.
Og måden pengestrømme på – såsom investeringer, tilskud, lån, tilskud og betalinger til mennesker og steder, der er ramt af ekstremt opvarmende vejr – skal også ændre sig, anbefaler rapporten. Den siger, at landene skal stoppe 450 milliarder dollars i årlige tilskud til kul, olie og naturgas.
“Stop og vending af skovrydning” og indførelse af bedre landbrugspraksis er nøglen til at bekæmpe klimaændringer, siger rapporten. Han bemærkede, at omkring 95% af skovrydningen sker i troperne, men at globale forbrugere forårsager tab af træer.
“Vi må hurtigst muligt afbryde business as usual og mødes som aldrig før for at bevæge os fra ambition til handling og fra retorik til konkrete resultater,” sagde formanden for de kommende internationale klimaforhandlinger, Sultan Al Jaber, i en erklæring.
Den første rapport af sin art, kaldet en “global opgørelse” af klimaindsatsen, lagde så stor vægt på forandring, at den brugte variationer af ordet “transformere” mere end 50 gange på 47 sider.
“Rapporten fremhæver virkelig den slags systemtransformation, der skal ske,” sagde David Waskow, direktør for det internationale klimainitiativ ved World Resources Institute. “Vi er forbi punktet med trinvis forandring, hvis vi tager det alvorligt, der skal gøres.”
Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore sagde på sociale medier: “Denne seneste rapport viser, at vi fejler, ikke fordi vi ikke kender svarene, men fordi vi ikke laver vores hjemmearbejde.”
Dette sker, mens ledere af 20 store økonomier, ansvarlige for 80 % af verdens drivhusgasemissioner, mødes i Indien. FN’s generalsekretær Antonio Guterres bad dem om at handle hurtigt mod opvarmning, fordi “klimakrisen forværres dramatisk.”
I 2015, som en del af den historiske Paris-aftale, blev verdens lande enige om at forsøge at begrænse opvarmningen til 1,5 grader Celsius (2,7 grader Fahrenheit) eller mindst 2 grader Celsius (3,6 grader Fahrenheit) sammenlignet med den førindustrielle æra. Temperaturen er allerede steget omkring 1,1 grader (2 grader Fahrenheit) siden midten af 1800-tallet.
Begrænsning af opvarmning til 1,5 grader er endnu et mulighedsvindue, der hurtigt lukker, siger rapporten. Tidligere i år sagde Verdens Meteorologiske Organisation, at der var en to-ud-tre chance for, at Jorden i løbet af de næste fem år ville overskride denne tærskel i et år.
Rapporten “føles som en sidste advarsel,” sagde Bill Hare, administrerende direktør for Climate Analytics, en klimaforsker. “‘Hvis I ikke opfører jer, laver vi mad'”
Verden har netop oplevet den varmeste sommer nogensinde, og havtemperaturerne fortsætter med at slå rekorder.
Den måde, Paris-aftalen fungerer på, er, at hvert land påtager sig sine egne forpligtelser og bestræbelser på kulstofforurening – og hvert femte år bør de øge dem. Nøglen er, at klimaforhandlere finder ud af, hvad der svarer til en midlertidig afstemning for den globale indsats og en køreplan for at forhindre mere farlig opvarmning i de fem år.
Dette er den “globale balance”, der blev offentliggjort fredag. Efter tre års arbejde fra videnskabsmænd, embedsmænd og andre har FN’s klimaagentur lavet en teknisk rapport, der skulle føre til noget større i december, hvor verdens ledere og klimaforhandlere mødes i Dubai.
Forhandlerne planlægger at bruge denne rapport og diskussioner senere i år til at forstå, hvad nationer og verden som helhed vil gøre for at bekæmpe klimaændringer.
“Denne globale budgetrapport giver en klar indikation af, hvordan vi kan leve op til forventningerne til Paris-aftalen ved at tage afgørende skridt i dette kritiske årti,” sagde Al Jaber, en oliechef. “For at holde 1,5 inden for rækkevidde må vi handle med “ambition og haster” for at reducere emissionerne med 43 % inden 2030.”
For to år siden kæmpede klimaforhandlerne med at tage et sprog, der opfordrede til en ende eller udfasning af kontinuerlig kulforbrug – hvor emissioner ikke opfanges og lagres – og valgte i stedet et svagere sprog om “gradvis reduktion”. Sidste år blev forslaget om at udfase alle fossile brændstoffer fremsat, men det blev aldrig sat på dagsordenen eller officielt drøftet.
“Der er ingen tvivl om, at ‘udfasningssproget’ er en vigtig indikator,” sagde Waskow fra World Resources Institute.
Rapporten fremhæver fremskridt inden for vedvarende energi og andre bestræbelser på at bekæmpe opvarmning. Men “fremskridt er ikke nok,” sagde Tom Evans, seniorpolitisk rådgiver hos den europæiske tænketank E3G. “Vi er på afveje. Vi er ikke i nærheden af, hvor vi burde være«.
“Konklusionen af rapporten bør ikke bare være, at vi er på vej ud af sporet,” sagde Evans. “Konklusionen på denne rapport må være: det er, hvad vi kan gøre ved det.”
___
Følg AP’s klima- og miljødækning på https://apnews.com/hub/climate-and-environment
___
Følg Seth Borenstein på Twitter kl @borenbjørne
___
Associated Press’ klima- og miljødækning modtager støtte fra flere private fonde. Læs mere om AP’s klimainitiativ her. AP er eneansvarlig for alt indhold.