Jeg er på Wageningen Universitets Future Farm, hvor jeg forventede at se robotter og muligvis droner flyve over mig.
Men på en knaldblå dag står projektleder Wijnand Sukkel på de store marker foran universitetsbygningen med nøgne træer og selvfølgelig vindmøller i baggrunden og peger på afgrødestrimlerne på markerne.
Han siger, at disse normalt i Holland fyldes blot af en monokultur som majs eller hvede.
Her i Leylstad eksperimenteres der dog med forskellige landbrugsmetoder, herunder afgrødediversitet, hvor otte forskellige afgrøder plantes her på samme tid, blandt andet hvede, løg, kartofler og bondebønner.
“Vi ved, at afgrødediversitet virker,” siger Sukkel og tilføjer, at dækafgrøder også bruges til at hjælpe med at forbedre jordbund og biodiversitet. ‘Det handler om mere effektiv brug af vand, har en lavere risiko for parasitære sygdomme, har større biodiversitet, er bedre for jorden og giver højere udbytter.’
Ifølge FN vil verdens befolkning nå op på næsten 10 milliarder mennesker i 2050. Sukkel og hans kolleger udvikler bæredygtige landbrugssystemer for at sikre, at der er mad nok til en voksende global befolkning, samtidig med at de arbejder på at reducere udledningen af kulstof.
Universitetet startede Farm of the Future for fire år siden efter at have været vidne til nedgang i biodiversiteten på grund af klimaændringer. “Vi spekulerede på, om det var muligt at designe et fødevareproducerende landbrugssystem uden brug af fossil energi, ingen skade fra pesticider og [that] den var modstandsdygtig over for kraftig regn eller meget lange tørre perioder.”
Holland er den næststørste eksportør af landbrugsprodukter i verden.
Inklusive animalske produkter anslås denne eksport at være steget med 9,4 % til rekordhøje 104,7 milliarder euro (90 milliarder pund; 114 milliarder dollars) i 2021, ifølge Wageningen Economic Research (WUR) og Statistics Netherlands (CBS).
Men at producere til et så stort eksportmarked lægger et stort pres på hjemmemiljøet.
Så hr. Sukkel og hans team fokuserer på bæredygtig produktion. “Vi er nødt til at regenerere jord og regenerere biodiversiteten. Lige nu er der over hele verden en ensartet og storstilet landbrugsproduktion, som er meget intensiv og dræber jorden.”
En af deres løsninger til at bekæmpe tørke var at skabe et drænsystem, der opsamler overskydende vand og pumper det under jorden. “Om vinteren har vi for meget vand. Nu drypper alt vandet ned i jorden og bliver fanget i afløbssystemet. Vi har en stor vandboble under jorden.”
I Future Farm er der strimler af flerårige blomster til at give mad og husly til insekter. “Hvis man høster alt på samme tid eller planter alt på samme tid, er det økologisk død. De kan ikke overleve.”
The Farm of the Future, som fremviser sin forskning og viden til virksomheder og organisationer over hele verden, har investeret i teknologi for at gøre sin produktion stærkere og mere bæredygtig. Dette inkluderer teknologi, der genkender ukrudt.
“I stedet for at sprøjte alt med de samme doser, genkender maskinen afgrødeplantens ukrudt og sprøjter nogle [germicide] på den,” siger hr. Sukkel.
Han siger dog, at det kan være svært for landmænd at investere i teknologi på grund af høje omkostninger. ‘For eksempel koster en af de største kartoffeloptagere 500.000 € (430.000 £) og bliver kun brugt i fire uger om året.’
Den hollandske regering har også løftet sløret for omfattende tiltag for at imødegå miljøskaderne, og skitserer en ambition om at halvere kvælstofemissionerne inden 2030. En måde er at presse på for, at husdyrantallet falder med en tredjedel, hvilket udløste protester på nationalt plan blandt landmænd.
I den sydvestlige del af Holland er Jacob van den Borne en tredjegenerationslandmand, der hovedsageligt producerer kartofler, men også sukkerroer, hvede og byg samt små afgrøder som pastinak og søde kartofler på 900 hektar jord. Udover at sælge hjemme, eksporterer den også til lande som England, Tyskland, Belgien og Frankrig.
Hr. van den Borne begyndte at investere i et bredere udvalg af afgrøder, da han bemærkede, at jordkvaliteten blev forringet. Han var fortaler for præcisionslandbrug og henvendte sig til GPS-teknologi for at måle, analysere og undersøge sine afgrøder så effektivt som muligt for at opnå et højere udbytte.
Han har investeret i jordscanningsteknologi, der giver ham mulighed for at kortlægge og dokumentere hver kvadratmeter jord. “Det giver mig evnen til at forbedre jordens potentiale og forudsige, hvor de bedste steder er og fikse andre.”
Det udnytter også sensorer og datainfrastruktur.
“Jeg brugte omkring 1 million euro på sådanne investeringer, men jeg har én regel: Invester ikke i nyt legetøj, før det gamle har betalt sig.”
Ifølge ham er et centralt fokus for næste år variabel vandingshastighed, som leverer forudprogrammerede vandstande på kontrollerede tidspunkter. “Det handler om at vande efter behov. Vi kan ikke kontrollere vejret, men en ting, der virkelig kan måles, er vejret. Hvis det ikke regner, kan vi tilføje vand.”
New Tech Economy er en serie, der udforsker, hvordan teknologisk innovation skal forme det nye økonomiske landskab.
Van den Borne investerede også kraftigt i sygdomshåndtering. “Vi har flere vejrstationer, der overvåger vejret og kan beregne, hvornår afgrøden kan blive angrebet. Så beskytter vi lige før det tidspunkt. Det er ligesom, når man har solcreme på, så tager man det ikke meget på før, fordi man stadig er i gang. at brænde.”
Han siger, at han investerer i kunstig intelligens for at hjælpe med at give svar i fremtiden. “For eksempel ved at stille spørgsmål som, om der er et problem i feltet, kan vi prøve at finde ud af det med AI.”
“For mig handler fremtidens farm om data, kunstig intelligens og læring.”
Meino Smit, der driver et økologisk landbrug og skrev sin doktorafhandling om hollandsk landbrugs bæredygtighed fra 1950 til 2015, frygter, at ‘hollandsk landbrug i øjeblikket ikke er bæredygtigt’.
“Teknologi har en negativ indvirkning på miljøet; jo mere teknologi du bruger, jo mere skaber den en negativ indvirkning på miljøet,” siger han.
“Store maskiner er skadelige for jorden og forbruger meget energi. Teknologi er ikke en løsning. Vi har brug for lavt energiforbrug kombineret med teknologi og arbejdskraft.”
Når man ser på fremtiden, indser landmændene, at de skal være mere tilpassede til klimaændringer, siger van den Borne. “Vi producerer mere effektivt med et mindre CO2-fodaftryk; det er ikke kun et spørgsmål om kvantitet, men også om kvalitet.”
Som mange landmænd mærker han presset. “Det er ret skræmmende, men mindre end 1 procent af verdens befolkning brødføder resten. Det er ret vigtigt arbejde.”