I en verden, der står over for miljømæssige udfordringer uden fortilfælde i menneskehedens historie, er det ingen overraskelse, at øko-angst – en udbredt bekymring for vores planets nuværende og fremtidige tilstand – er blevet et stadig mere udbredt mentalt sundhedsproblem.
Når folk er vidne til de ødelæggende virkninger af klimaændringer, skovrydning og tab af biodiversitet, er det naturligt at føle sig overvældet og modløs. Jeg bor i Phoenix, Arizona, en “varmeapokalypse”-by med svindende vandforsyninger, så jeg har noget skin i spillet.
Men midt i de pessimistiske forudsigelser er der håb. Som terapeut og professor i klinisk socialt arbejde har jeg selv set, hvor lammende øko-angst kan være, og jeg er dedikeret til at finde løsninger. Her er nogle evidensbaserede tips til at tackle klimaproblemer.
Hvad er øko-angst?
Øko-angst er et bredt begreb, der omfatter frygt for miljøproblemer såsom forurening og bortskaffelse af giftigt affald, såvel som klimaspecifik frygt, såsom stigende antal ekstreme vejrbegivenheder og stigende global opvarmning. havniveau.
Almindelige symptomer på øko-angst omfatter bekymring for fremtidige generationer, søvnbesvær eller koncentrationsbesvær, følelser af frustration og følelse af hjælpeløshed. Disse følelser kan variere fra milde, flygtige bekymringer til dyb fortvivlelse, panikanfald og obsessiv-kompulsiv adfærd.
Lyder det som dig eller en du kender? Der er en række værktøjer, der kan hjælpe folk med at klare disse følelser, sammenfattet med forkortelsen UPSTREAM.
Forståelse og selvmedfølelse
Vær venlig mod dig selv og vid, at du ikke er alene om disse følelser.
At bekymre sig om den verden, du lever i, gør dig ikke til en alarmist “skør”. Faktisk har et voksende antal mennesker rundt om i verden det på samme måde, og to tredjedele af amerikanerne siger, at de er i det mindste noget bekymrede over klimaændringer i de seneste meningsmålinger.
Det giver mening, at folk føler sig nervøse, når basale behov som sikkerhed og husly er truet. Giv dig selv nåde, for at bebrejde dig selv for disse meget gyldige følelser vil kun få dig til at føle dig værre.
Vær en del af løsningen
Det kan være svært at føle sig stærk, når miljøskader tager en vejafgift på dit mentale helbred, men den eskalerende globale krise kræver stadig omgående opmærksomhed. I stedet for at stikke hovedet i sandet, så brug den mentale nød som en katalysator for handling.
Individuelle bestræbelser på at reducere CO2-fodaftryk er vigtige. Forskning viser, at det at deltage i større bevægelser har potentialet til også at forårsage betydelige påvirkninger, såvel som potentialet til at støde på angst. Giv dine unikke passioner, talenter og færdigheder frivilligt til at støtte systemiske ændringer, der vil gavne planeten og menneskeheden.
Når du føler dig angst, så brug den energi som brændstof til kampen. At udnytte øko-angst på denne måde kan reducere følelsen af hjælpeløshed.
Tal om dig selv
Vægten af klimakrisen er tung nok, som den er – lad ikke din hjerne få dig til at få det endnu værre.
Når det kommer til at tænke på klimaændringer, placerer en realistisk tankegang os i en “præcis” Goldilocks psykologiske zone. Lad være med at bedøve dine psykiske sår, men lad være med at ødelægge dem for meget.
Som terapeut hjælper jeg ofte klienter med at identificere og omformulere uhensigtsmæssige tankemønstre. For eksempel, mens det er rigtigt, at der er mange miljøproblemer at tage fat på, er der også positive nyheder, så undervurder det ikke. Anerkend og fejr store og små sejre.
Traume: Bearbejd det, så du kan helbrede
Klimakrisen er blevet konceptualiseret som et kollektivt traume, og mange individer kæmper med økologisk smerte som følge af klimapåvirkninger, der allerede er opstået. At behandle tidligere traumer som følge af begivenheder som vejrkatastrofer er et afgørende skridt i at forbedre din evne til at håndtere nye oplevelser.
Selv mennesker, der endnu ikke direkte har oplevet væsentlige klimapåvirkninger, kan udvise tegn på prætraumatisk stress, en klinisk betegnelse for nød, der opleves i forventning om en situation med høj stress. En autoriseret mental sundhedsprofessionel kan hjælpe dig med at behandle disse følelser.
Reducer isolation
Det er ingen hemmelighed, at det at have et stærkt socialt støttenetværk er en nøgleingrediens til lykke. At omgive dig selv med medfølende, ligesindede venner er også nøglen til at støtte din indsats i at gøre din del for at gøre en forskel.
Overvej at deltage i eller starte en klimacafé eller lignende gruppe for at tale om klimaproblemer. Deltag i et 10-trins klimasmertemøde. Meld dig ind i en lokal miljøorganisation. Eller bare ring til en ven, når du har brug for et lyttende øre.
Økoterapi
Kom ud og nyd naturen.
Gå en stille tur i skoven og observer naturen omkring dig – det er en japansk afslapningspraksis kendt som skovbadning. Brug tid på havearbejde. Træn udendørs eller tilbring tid udendørs på et sted, der er afslappende og genoprettende for dig.
Handlinger af egenomsorg
Egenomsorg er nøglen, når det kommer til at håndtere den følelsesmæssige belastning af øko-angst.
At engagere sig i egenomsorgspraksis, såsom at få tilstrækkelig søvn, spise sundt og forblive underholdt, hjælper os med at bevare en følelse af balance i lyset af overvældende miljøproblemer.
Husk, hvad de lærer dig på fly: Du bør altid tage din egen iltmaske på, før du hjælper andre passagerer. Ligeledes, når vi kommer fra et sted med velvære, er vi bedre rustet til at håndtere stressen fra øko-angst og gøre en forskel på dette område.
Opmærksomhed
Fordi øko-sorg er fortidsfokuseret, og øko-angst er fremtidsorienteret, er genforbindelse til nuet en effektiv måde at bekæmpe begge dele.
Ved at dyrke mindfulness – en ikke-fordømmende bevidsthed om det nuværende øjeblik – kan folk blive mere tilpasset deres tanker, følelser og kropslige fornemmelser som reaktion på øko-angststimuli. Denne øgede selvbevidsthed hjælper folk med at genkende bekymringer uden at blive opslugt af dem.
Mindfulness-praksis, såsom meditation og dyb vejrtrækning, giver en beroligende og jordforbindelseseffekt, der hjælper med at reducere stress og lindre følelsen af hjælpeløshed. Derudover fremmer mindfulness en dybere forbindelse med naturen og en forståelse for nuet, hvilket kan modvirke følelsen af håbløshed forbundet med fremtidige miljøusikkerheder.
I lyset af øko-angst kan disse strategier opbygge modstandskraft og minde alle om, at de har magten til at forme en mere bæredygtig og håbefuld fremtid.
Denne artikel er genudgivet fra The Conversation, en uafhængig, nonprofit nyhedsside dedikeret til at dele ideer fra akademiske eksperter. The Conversation har en række fascinerende gratis nyhedsbreve.
Det er skrevet af: Karen Magruder, University of Texas i Arlington.
For at vide mere:
Karen Magruder arbejder ikke for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager finansiering fra nogen virksomhed eller organisation, der ville drage fordel af denne artikel, og har ikke afsløret nogen relevante tilknytninger ud over sin akademiske udnævnelse.